En simpel mandala

Min ven Saks

Jeg har altid haft et særligt forhold til mine sakse. Det begyndte nok da jeg som barn lærte, at jeg ikke kunne klippe særlig godt med de samme sakse som de andre børn foretrak og at de bandede, hvis de fik fat i min venstrehåndssaks. Sådan er det fortsat, så derfor bor der i dag også "beghåndssakse" i mine skuffer.

"Min ven Saks" er en serie blyantstegninger fra 2015. Serien mangler et "portræt" af min hvide børnesaks samt to nytilkomne trane-broderisakse og en særlig smart "rullesaks" fra genbrugen, som løser udfordringerne med gavepapir som en leg, for at være komplet. 

Hver eneste saks er unik og kan klare visse opgaver bedre end andre sakse. En er overlegen til gækkebreve; en er stofspecialist; en kan klare karton og flere lag mens en anden kan klippe lange lige perfekte klip i papir og endnu andre er bedst til små detaljer og drilske tråde; en til at studse mine fingernegle og endnu en til mangfoldige og grovere køkkenopgaver.

En fisks tilblivelse

Træfisken begyndte jeg at "befri" fra sin træklods i marts under et besøg i Jylland og her er de lovede arbejdsbilleder fra processen. Den bliver nok først færdig ved næste Jyllandsbesøg.

Arbejdesproces

Jeg har primært brugt sav til at forme fisken fordi det var for stort et arbejde at snitte. Undervejs prøvede jeg også kræfter med stemmejern og billedskærerjern men i den grove formningsproces var det nemmest blot at save.
Jeg har endnu ikke besluttet om fisken skal have synlige skæl eller om den blot skal være glat og dejlig at røre ved.

Sort-hvid Bonbanza

Hjemmehæklet karklud

Jeg må tilstå at jeg har et hængeparti. Jeg kan hækle og har selvfølgelig fulgt med i debatten om mikroplast og alligevel er det først nu, hvor jeg er kommet i gang med at hækle min første karklud.

For at kompencere for miljøsynderen, har jeg valgt at hækle den med inspiration fra søpindsvin ;-)

At gå Emil i bedene

Da min veninde Lises søn Albert skulle døbes, ønskede han sig "Steiner"-trædyr og ved mødet med ønskesedlen blev jeg ramt af øjeblikkelig kærlighed. 

"Det der vil jeg også!" og så gik jeg i gang.

Når Emil kan 

Kænguru fra  Margarete Ostheimer set hos solspejlet.dk

Jeg voksede op med fortællingen om Emil fra Lønneberg, lige som alle andre børn, og historien om alle de træfigurer han snittede men jeg selv højst kunne frembringe en bind uden bark... Emil fra Lønneberg udgør min første bevidsthed om træarbejde, men uanset hvor ihærdigt jeg snittede, blev mine pinde aldrig til noget nær figurer. Mine kompetencer indenfor træarbejde blev selvfølgelig udvidet en anelse i sløjd med en fiskehejre-uro og en skæv bordskåner og ditto på fritidshjemmet, hvor jeg producerede en form for simpelt skib, en holder til det og syede selvfølgelig også et sejl til vidunderet, hvorefter hunden åd det...

Hvordan du snitter et trædyr

Copyright: Acinomica

Det var det spørgsmål jeg stod med, da jeg gerne ville i gang. Efter forgæves at have ledt efter et kursus i København og have fedtet lidt for bekendte med træ-skills uden nævneværdig resultat, spurgte jeg min far om en kniv og noget træ og måtte bare prøve mig frem.

Resultatet blev, at jeg fik noget vådt birketræ vi savede af ude fra en bunke og en dolk stukket i hånden og så gik jeg ellers i gang med at "befri dyret i træet" som eftersigende i beboer ethvert stykke træet. Jeg var så heldig at finde en ugle, den var meget belejligt lige inde under overfladen og den krævede kun at jeg skar meget træ væk ved dens hals og rundingen ved den hoved ;-). Træet var så vådt at arbejde i, at jeg kunne presse væde ud med fingrene og det trævlede for knivens blad. Efterfølgende slog det et har revner, da det tørrede op for hurtigt i vores varme stue.

Da uglen var færdig gik vi ud og savede flere små stykker træ til mig og jeg fortsatte projekt trædyr hjemme i min lejlighed. Desværre var svampesporerne i træet allerede begyndt at "blomstre" i den indelukkede pose jeg opbevarede det i, så jeg valgte at lægge dem i en skål så varmen kunne dræbe svampen. Det resulterede dog i at træet blev stenhårdt og næsten umuligt at arbejde i. 

Copyright: Acinomica

Derfor var skildpadden mit sidste dyr i den omgang og jeg måtte bruge en raspe til at lave rundingen øverst på skjoldet, fordi træet var blevet for hårdt.

Jeg har siden spekuleret på om det havde været smartere, at opbevare træstykkerne i fryseren og så opbevare det jeg arbejdede på i køleskabet i en lufttæt pose? Lidt ala principperne for opbevaring af ler.

Jeg er stadig vild med trædyr og er i gang med en guldfisk som stadig er in progress. Denne gang prøver jeg en anden tilgang end at snitte, nemlig at save. 

Den får I at se senere hvor jeg også vil dele mine nybegyndererfaringer ud i træarbejdets kunst.

En blog om.... hvad?

Vegansk kost, spis dit ukrudt, meditation, bæredygtig håndtering af affald, spirituel udvikling, kunsthåndværk, inspirerende læsning. 

Vi er priviligerede at leve i en super spændende tid, hvor udviklingen efterhånden er begyndt at accelerere i den bedre retning og der er så sindssyg mange spændende ting at skrive om. Jeg vil være mine passioner tro og skrive om det hele, så denne blog vil både handle om ayurveda, åndedrætsøvelser og yantraer, veganske produkter som må prøves, Zero Waste tiltag, at snitte "Steiner"-trædyr og ting som er så inspirerende at de må deles.

Sæbeurt - det danske alternativ til sæbenødder og Rasul

I efteråret faldt jeg over en yderst interessant plante i en bog om lægeurter, som jeg har fået af min svigermor; Sæbeurt.

Efter at have undladt at vaske hår med sæbe i et halvt år og utallige lange snakke og emails om "No Poo" med min kusine Julie og hendes spændende eksperimenter ud i kunsten alternativ hårvask (natron/æblecidderedike, rugmel og æg), var det en yderst interessant og meget kærkommen opdagelse, at vi her i Danmark, i vejkanter og på enge, har vores helt egen saponinindeholdende urt med det selvfølgelige navn; Sæbeurt (Saponaria officinalis).

Nu er spørgsmålet bare, kan Sæbeurt levere en konkurrencedygtig præstation sammenlignet med de alternativer som findes på det danske marked og som er populære i bæredygtige kredse som Zero waste-miljøet? Indtil det modsatte er bevidst, antager jeg at den kan! Nedenfor deler jeg hvad min research hidtil har bragt.

Dyrk din egen shampoo

Illustration fra haveabc.dk 

Sæbeurt må siges at være et lokalt bæredygtigt alternativ til det populære marrokanske sæbeler Rasul og de indiske vaskenødder. Du kan endda dyrke den selv eller alternativt, købe rødderne tørret i helsekosten eller plukke den hvor den gror langs veje i beboelsesområder. Dog frarådes det at plukke særlig meget fra vildvoksende sæbeurt, da planten er i tilbagegang. Frø kan købes både på nettet og om foråret indgår de i velassorterede staudeudvalg i større supermarkeder og er tilmed blevet spottet i Netto, hvis du ikke kender en som kan skaffe dig en aflægger.

Signe Wenneberg skriver i hendes havebog "Morgenfruer og løjtnantshjerter" at den breder sig yderst voldsomt via sine jordstængler og anbefaler at den holdes hvor den ikke kan sprede sig ubegrænset. Planten er flerårig og bliver omkring 30-80 cm høj og den blomster i juli til september. Den trives bedst i .... jord

Om den kan dyrkes og trives i vindueskarmen har jeg endnu ikke fundet ud af, men det kan komme an på en prøve.

Sæbeurt til tøjvask

I "Politikens bog om helbredende urter" fra 1989 står der, at Sæbeurt traditionelt har været anvendt til rengøring og især er velegnet til tøjvask og tidligere har været anvendt i tekstilerhverv. Det er plantens naturlige indhold af saponiner der nedsætter vandets overflade spænding og danner skum ved piskning. Sæbeurt er en mild og dybderensende "sæbe" som er velegnet til vask af uld, sarte tekstiler af naturmaterialer og tilmed polstrede møbler.

Jeg har i skrivende stund endnu ikke nået at afprøve sæbeurt til tøjvask, men jeg vil videregive
Natur Drogeriets opskrift:

"Vaskepulver" af Sæbeurt
15 g tørret fintsnittet rod af sæbeurt
4 l vand

Lad roden trække i vand natten over.
Put roden og vandet i en emaljeret gryde, bring det i kog og lad småsimre under låg i 20 min., rør af og til. Lad væsken afkøle, si det og nu er det klar til at vaske med.

Eftersigende skulle væsken have konsistens som lud og om det kan bruges i vaskemaskine eller kun egner sig til håndvask, ved jeg endnu ikke.

Men Sæbeurt kan kun bruges til at vaske tøj med, der kan også bruges til hårvask.

Vask dit hår med Sæbeurt

Flere steder på nettet florerer en opskrift med identisk ordlyd men uden kildeangivelse på "Frisk sæbeurtshampoo", jeg fandt den i "Politikens bog om helbredende urter" og efter at have fastslået dens oprindelse fra en valid kilde, vil jeg også bringe den her:

Shampoo af frisk Sæbeurt
Ca. 10 stk. 15-18 cm lange Sæbeurtstængler med blade
½ l vand
evt. urter for at tilføre duft

Skær stænglerne i korte stykker og lægges i en emaljeret gryde. Knus stænglerne lidt med en træske og hæld vandet over. Bring det i kog og lade det simre i 15 min. under låg og rør af og til. Lad væsken køle af, sig det og hældes på flasker til senere brug.

Før shampooen bruges, tilsættes 3 spsk stærkt urteudtræk (opskrift kommer senere)

Hvor mange omgange hårvask opskriften på er ikke angivet men eftersom ordet "flasker" optræder i flertal, må udbyttet række til flere hårvaske.

Shampoo af tørret rod af Sæbeurt
30 g tørret Sæbeurtrod
½ l kogende vand
evt. 30 g tørrede urter og blomster

Denne portion rækker til en hårvask.
Hæld det kogende vand over de knuste rødder og lad blandingen trække 12 timer eller natten over. Derefter hældes blandingen over i en emaljeret gryde, bring det i kog og lade det simre under låg i 15 min. Tag gryden af blusset, tilsæt de tørrede urter, rør rundt og lad blandingen afkøle under låg. Sigtes og hældes over i en kande, så det er nemt af hælde i håret.

Sæbeurt som naturmedicin

Historisk set har Sæbeurt haft en central plads i folkemedicinen og har været dyrket i kolstre i hele Europa op gennem middelalderen, hvortil den var hentet fra Vestasien. Munkene brugte Sæbeurt for dens slimløsende, afførende og vanddrivende egenskaber og den blev også brugt som middel mod gigt, hudsygdomme og kønssygdomme.

Planten er lettere giftig og frarådes at anvendes indvortes.



I et senere blogindlæg vil jeg dele mine egne erfaringer med tøjvask, hårvask, rengøring og ikke mindst dyrkning af Sæbeurt. Hvis du allerede har gjort dig erfaringer er du hjertens velkommen til at dele dem nedenfor.



Kilder:
Richard Mabey: Politikens bog om helbredende planter, 1989.
Signe Wenneberg: Morgenfruer og løjtnantshjerter
www.natur-drogeriet.dk
www.skanderborgmuseum.dk/
www.havensabc.dk

Yantra Loooove!

Sri Yantra fra traditionalartofnepal.com

I løbet af de sidste par år er jeg regelmæssigt stød på Sri Yantra forskellige steder i meditationssammenhæng og på nettet samt de efterhånden så populære mandalaer og fantastisk håndmalede tibetanske Thangkaer på min rejse til Nepal og for hver eneste jeg så, blev jeg bare mere og mere fascineret og begejstret.

Første kulmination kom, da min kæreste introducerede mig til Vastu Shastra, populært sagt, den indiske forgænger for Feng Shui, i bogen "The Way of Vastu" af Michael og Robin Mastro. Her åbenbarede sig en lang række andre smukke og dragende Yantra og jeg begyndte at drømme om at lære en dag selv at tegne dem.

Tørst efter mere

Efter lang tids søgen og kun ringe udbytte fra youtube, fik jeg opstøvet en bog som efter sigende skulle indeholde en guide til hvordan man konstruerer et Yantra; Harish Joharis "Tools for Tantra" som opfattes som det absolutte hovedværk. Jeg var også stødt på Sarah Tomlinsons "Nine Designs for Inner Peace" men syntes den virkede simplificeret og lettere overfladisk. Her må jeg erkende at jeg tog fejl. Tomlinson formår at formidle et kompliceret stof på en lettilgængelig og enkel måde, mens Johari går i dybden med alt hvad du virkelig er ligeglad med, når du bare gerne vil i gang, NU.

Derudover findes der også Madhu Khannas værk "The Tantric Symbol of Cosmic Unity" som indeholder en bredere kulturhistorisk tilgang til Yantra og et rigt billedemateriale.

Jeg har fået lovning på at låne endnu en bog, som jeg afventer i spænding. Det er det værk om Yantra som selveste Sri Sri Ravi Shankar anbefaler.

Passionyantraet er det første jeg har konstrueret og  malet
selv og det gav en dyb indre tilfredsstillelse at se vokse frem.

Mit første "rigtige" Yantra

Det største øjeblik på min rejse ind Yantraenes forunderlige verden kom, da jeg efter 15-20 timers fokuseret arbejde med passer, fine pensler og gouachemaling kunne nyde synet af min første Yantra. Det er Passionsyantraet fra Tomlinsons bog, også kaldet Marsyantraet og det styrker ens marsaspekter så som passion, målrettethed og gennemslagskraft samt styrkende for ens karriere.

Min begejstring for Yantraernes verden fik endnu et nyk op, da jeg stødte Joharis to andre elever Marvis Gewant og Pieter Weltevrede og deres fantastiske værker som jeg vil dele i et senere indlæg.

Rekonstruktion

Jeg oprettede denne blog 1.1.2009 og nu, 7 år efter, er jeg tilbage. Et helt nyt sted, både i mit liv og i mine interesser. Essensen er uændret men der er kommet flere facetter i livets diamant og konturerne står i dag tydeligere frem end dengang.

Som kunstner i sjælen og muligvis håbløs idealist, er jeg her for at dele min begejstring over livets og hverdagens skønhed og mine ideer, tanker og den viden jeg lader oplyse min sjæl og forsøde mit sind og de øjeblikkes opslugthed som lader tid og sted smelte bort og blotte et øjebliks ren væren. 

Jeg inviterer dig til at følge rejsen.

JGD

Monica