At gå Emil i bedene

Da min veninde Lises søn Albert skulle døbes, ønskede han sig "Steiner"-trædyr og ved mødet med ønskesedlen blev jeg ramt af øjeblikkelig kærlighed. 

"Det der vil jeg også!" og så gik jeg i gang.

Når Emil kan 

Kænguru fra  Margarete Ostheimer set hos solspejlet.dk

Jeg voksede op med fortællingen om Emil fra Lønneberg, lige som alle andre børn, og historien om alle de træfigurer han snittede men jeg selv højst kunne frembringe en bind uden bark... Emil fra Lønneberg udgør min første bevidsthed om træarbejde, men uanset hvor ihærdigt jeg snittede, blev mine pinde aldrig til noget nær figurer. Mine kompetencer indenfor træarbejde blev selvfølgelig udvidet en anelse i sløjd med en fiskehejre-uro og en skæv bordskåner og ditto på fritidshjemmet, hvor jeg producerede en form for simpelt skib, en holder til det og syede selvfølgelig også et sejl til vidunderet, hvorefter hunden åd det...

Hvordan du snitter et trædyr

Copyright: Acinomica

Det var det spørgsmål jeg stod med, da jeg gerne ville i gang. Efter forgæves at have ledt efter et kursus i København og have fedtet lidt for bekendte med træ-skills uden nævneværdig resultat, spurgte jeg min far om en kniv og noget træ og måtte bare prøve mig frem.

Resultatet blev, at jeg fik noget vådt birketræ vi savede af ude fra en bunke og en dolk stukket i hånden og så gik jeg ellers i gang med at "befri dyret i træet" som eftersigende i beboer ethvert stykke træet. Jeg var så heldig at finde en ugle, den var meget belejligt lige inde under overfladen og den krævede kun at jeg skar meget træ væk ved dens hals og rundingen ved den hoved ;-). Træet var så vådt at arbejde i, at jeg kunne presse væde ud med fingrene og det trævlede for knivens blad. Efterfølgende slog det et har revner, da det tørrede op for hurtigt i vores varme stue.

Da uglen var færdig gik vi ud og savede flere små stykker træ til mig og jeg fortsatte projekt trædyr hjemme i min lejlighed. Desværre var svampesporerne i træet allerede begyndt at "blomstre" i den indelukkede pose jeg opbevarede det i, så jeg valgte at lægge dem i en skål så varmen kunne dræbe svampen. Det resulterede dog i at træet blev stenhårdt og næsten umuligt at arbejde i. 

Copyright: Acinomica

Derfor var skildpadden mit sidste dyr i den omgang og jeg måtte bruge en raspe til at lave rundingen øverst på skjoldet, fordi træet var blevet for hårdt.

Jeg har siden spekuleret på om det havde været smartere, at opbevare træstykkerne i fryseren og så opbevare det jeg arbejdede på i køleskabet i en lufttæt pose? Lidt ala principperne for opbevaring af ler.

Jeg er stadig vild med trædyr og er i gang med en guldfisk som stadig er in progress. Denne gang prøver jeg en anden tilgang end at snitte, nemlig at save. 

Den får I at se senere hvor jeg også vil dele mine nybegyndererfaringer ud i træarbejdets kunst.